Toårigt barn i koma

Toårig styrtede ti meter ned i svømmehal. Der er ikke sket brud på sikkerheden, fastslår politiet

Et to-årigt barn er i koma efter en faldulykke i en svømmehal
Et to-årigt barn er i koma efter en faldulykke i en svømmehal
Udgivet Opdateret

Der skete ikke brud på sikkerheden i forbindelse med, at en toårig dreng i sidste uge faldt ti meter ned i svømmehallen Vandhuset i Hjørring.

Det oplyser Torben Rimmen, politikommissær ved Nordjyllands Politi i Hjørring, til TV2 Nord.

Ulykken skyldtes en misforståelse af faciliteterne - det puslebord, som barnet faldt ned fra, har nemlig vist sig slet ikke at være et puslebord.

- Selve puslepuden ligger i en hylde under bordet. Men andre har taget puden og brugt den nede på gulvet eller ovre i sofaen til at pusle deres børn, siger Torben Rimmen.

Mediet skriver desuden, at barnet er i koma efter ulykken, men meldes i stabil tilstand.

Faldt ned i kælderen

Barnet formåede i forbindelse med ulykke at komme over kanten mellem bordet og en trappe.

Den toårige endte derefter med at falde fra øverste etage i svømmehallen og helt ned i kælderen.

Torben Rimmen oplyser, at barnet har ramt gelænderet flere gange undervejs i det op mod 10 meter høje fald.

Powered by Labrador CMS