Prinsesse viser sin gravide mave frem
Den gravide britiske prinsesse Catherine - som i virkeligheden jo er hertuginde - er efterhånden så langt inde i sin graviditet, at man kan begynde at ane bulen. Tronfølger-parret venter deres tredje barn.
Den gravide Kate Middleton har netop haft en travl dag i Birmingham sammen med sin hertug William.
Det skriver netmediet Peoople.
Det royale par lagde ud med at tage på offroad-eventyr på Land Rovers fabrik – og rundede derefter af på fodboldbanen.
Hertuginde Catherine – som er Kate Middletons officielle titel og navn – lavede et hurtigt tøjskifte og trak i noget lidt mere afslappet outfit.
En ny royalist er på vej
Og det var i den forbindelse, at de lynhurtige engelske fotografer øjnede chancen for at få et foto af den gravide mave.
Om det lykkedes må læseren selv bedømme – men med lidt god vilje kan man godt se, at der er en lille ny royalist på vej, når en prinsesse viser sin gravide mave.
Parret venter deres tredje barn til april næste år – og dermed er hertuginden godt midtvejs i sin graviditet.
Overvandt graviditetsgener
Parret besøgte Aston Villa Football Club, som er prins Williams foretrukne fodboldklub.
Her viste hertuginden sin sportslige side og mødtes med en flok unge trænere.
Det er kun få uger siden, at den kommende mor overvandt svære graviditetsgener i form af hyper emesis.