Rachel Ellebye oven på igen efter chok-exit

Deltageren gør comeback til 'Vild med Dans'-finalen i aften

Offentliggjort

Tårerne trillede big time hos 'Årgang 0'-stjernen Rachel Ellebye, da hun i sidste uge sammen med Thomas Evers Poulsen blev stemt ud af 'Vild med Dans' kort før finalen, der finder sted fredag aften med de tre tilbageværende par.

Klar til comeback i finalen

- Vi er heldigvis ikke helt færdige endnu, da vi har trænet op til i aften, hvor vi skal på dansegulvet med alle sæsonens par, forklarede den 24-årige dansedeltager til Kendte.dk ved premieren på 'Tinkas Juleeventyr' torsdag aften i Tivoli Glassalen.

Blandede følelser efter exit

- Jeg har helt klart haft en ’FOMO’ (Fear of missing out), men det er på den anden side også en lettelse at vende tilbage til hverdagen uden at skulle træne så mange timer. Så det er med blandede følelser, erkendte Rachel, der på et tidspunkt måtte forlade studiet for at sunde sig i det følelsesladede øjeblik.

Rachel er kommet oven på igen

Familien støttede efter chokket

- Heldigvis var min veninde og familien til stede, som kunne give mig et stort kram. Det var superrart.

Men det tog alligevel et par dage, før Rachel fik rystet det intense forløb i 'Vild med Dans' af sig.

Glæder sig 

- Det varmede med nogle søde beskeder, så nu glæder jeg mig bare til at se alle de andre igen i morgen aften. Til finalen skal vi bare ind og have en fest, sagde Rachel, der vender tilbage til praktikopholdet i kommunikationsbranchen.

Powered by Labrador CMS