Ramt af corona
Emma Raducanu testet positiv for covid-19. Trækker sig fra kæmpe arrangement
Britiske Emma Raducanu er testet positiv for Covid-19 og har derfor trukket sig fra 'Mubadala World Tennis Championship' i Abu Dhabi .
Den billedsmukke, 19-årige tennis-darling, der buldrede ind i mange tennisfans' hjerter, da hun tidligere i år overraskende vandt US Open, er nu gået i isolation.
Havde glædet sig
Det skriver blandt andet Mirror.
- Jeg så meget frem til at spille foran mine fans, men efter at være blevet testet positiv for Covid-19, bliver jeg desværre nødt til at trække mig, lyder det i en erklæring fra den unge stjerne.
Forberedelse til Australian Open
Turneringen i Abu Dhabi skulle have været en del af Emma Raducanus forberedelser til Australian Open, som begynder den 17. januar.
Hun forventes dog stadig at flyve til Melbourne som planlagt efter at have afsluttet sin isolationsperiode.