Raser over reklame
Sacha Baron Cohen, manden bag 'Borat', er endt i åben krig med et cannabisfirma, der har misbrugt hans karakter til reklamere med
'Borat' blev verdenskendt som en gæv kasakhstaner, der skulle lære om de amerikanske værdier og normer.
Karakteren blev udviklet af Sacha Baron Cohen, der har spillet 'Borat' i nu to spillefilm.
Men den kendte komiker og skuespiller er nu endt i åben krig med et cannabisfirma, der har brugt 'Borat'-karakteren på et stort billboard ved siden af motorvejen.
Sacha Baron Cohen har ikke givet tilladelse til, at 'Borat' bruges til reklamen. Og det har nu fået ham til at sagsøge Solar Therapeutics, som han mener udnytter hans karakter til at sælge cannabis i staten Massachusetts.
Det skriver TMZ.
Ingen forbindelse til firmaet
Nu kunne man fristes til at tro, at Sacha Baron Cohen kunne bruge omtalen til at fremme salget af et produkt, men han har ingen forhold til firmaet på nogen måde.
Det viser dokumenter, som det amerikanske medie TMZ er i besiddelse af.
Faktisk påstår Sacha Baron Cohen, at han slet ikke ryger cannabis selv.
Af dokumenterne fremgår det, at Sacha Baron Cohen sagsøger firmaet for ni millioner dollars svarende til godt og vel 56 millioner kroner.
Cannabisfirmaet Solar Therapeutics brugte endda en af 'Borat's kendte replikker 'It's nice' på deres reklame.