Rolf Sørensen tilbage efter hjerteproblemer

Dennis Ritter glæder sig over at få sin mangeårige kommentator-makker tilbage i boksen ved 'Tour de France'

Offentliggjort Sidst opdateret

Rolf Sørensen vender tilbage som kommentator for 'Tour de France' på TV 2 til sommer.

Det skriver Ekstra Bladet.

Mange gange før

- Jeg kan ikke sige så meget om vores hold til 'Tour de France' endnu, men jeg kan sige, at planen er, at Dennis Ritter og Rolf Sørensen skal kommentere, som de har gjort så mange gange før, siger TV 2's chefredaktør, John Jäger. 

Indtager sin plads

Rolf Sørensen er klar igen

Efter at have været fraværende sidste år på grund af hjerteproblemer, er Rolf Sørensen derfor klar til at genindtage sin plads i kommentatorboksen sammen med Dennis Ritter. 

Glæder sig

Det er Dennis Ritter glad for, og det gav han udtryk for til Kendte.dk ved optagelserne af 'De Største Øjeblikke' i Operaen før jul sidste år.

Afhængig af hinanden

Dennis Ritter og Rolf Sørensen genoptager makkerskabet i 'Tour de France' til sommer.

- Det var en kæmpe øjenåbner for mig, hvor afhængige vi er af hinanden og vores dybe rødder sammen, sagde den 52-årige ’Tour de France’-kommentator til Nyheder.dk, efter at han måtte undvære sin gamle makker under sidste års 'Tour'.

Til sommer

Rolf Sørensen har været en del af TV 2's Tour-dækning siden 2006, og cykelløbet finder sted fra 5. til 27. juli.

Powered by Labrador CMS