Så du dette rørende øjeblik til ære for Henning Jensen?
Stjernespillerne fra spanske Real Madrid og tyske BvB Dortmund brugte onsdag aften et smukt minut i stilhed på at mindes den store danske fodboldstjerne Henning Jensen, der døde tirsdag.
Real Madrid endte med at vinde Champions League-kampen mod BvB Dortmund med 3-2.
Men det er slet ikke det, der vil blive husket fra kampen på et udsolgt Madrid-stadion – også kendt som Santiago Bernabéu.
Her var 81.000 tilskuere direkte vidne til en mur af tavshed, da det danske fodboldikon Henning Jensen blev mindet med et minuts tavshed.
Der blev slukket for lyden
Ikke meget er så smukt, som når et gigantisk stadion slukker for lyden.
Se den fantastiske og meget rørende scene her. Det er virkelig smukt.
Henning Jensen døde tidligere på ugen efter meget kort tids kræftsygdom.
Han har spillet i Real Madrid i tre sæsoner – og vundet det spanske mesterskab med klubben to gange.
Spillerne iført sørgebind
De to klubbers 22 spillere stod helt stille på grønsværen, mens et stort billede af Henning Jensen blev vist på storskærmen.
Imens blev et smukt stykke musik spillet på det legendarisk stadion.
Efter ceremonien lød der klapsalver på stadion, og til selve kampen var Real Madrids spillere iført sørgebind.
Ronaldo mindedes Jensen
Cristiano Ronaldo, Toni Kroos og Karim Benzema stod forstenede – men altså ikke mere, end at de efterfølgende vandt kampen.
Henning Jensen spillede inden opholdet i Real Madrid i tyske Borrusia Mönchengladbach – og nåede også forbi Ajax Amsterdam og AGF.
Sidstnævnte klub har meldt ud, at man også vil mindes den store spiller, der blot blev 68 år.
Det sker på søndag, når Aarhus-klubben møder Brøndby på udebane i Alka Superligaen.