Sanne Salomonsen inviterer til intimkoncert

'Rockmama' er på banen for en kort bemærkning

Offentliggjort

Den 12. maj åbner Sanne Salomonsen dørene til en helt særlig aften på Bremen Teater i København.

Her vil publikum få mulighed for at opleve en af Danmarks største stemmer i en intim semi-unplugged koncert.

Stemningsfuld aften

Med et bagkatalog fyldt med store hits og klassikere fra en imponerende karriere, lover Sanne Salomonsen en stemningsfuld aften. 

Sanne Salomonsen giver koncert i maj

Undervejs vil hun dele ærlige og kærlige historier om sin musikalske rejse.

Sanne Salomonsen medbringer et fantastisk hold af musikere, som tæller Annika Askman på keyboard og vokal, Victor Ray Salomonsen Ronander på guitar og Jon Grundtvig på trommer og bas.

Liv og karriere

Koncerten giver et unikt indblik i den ikoniske sangerindes liv og karriere.

Fra tiden som frontfigur i 'Sneakers' til hendes solohits, har Sanne Salomonsen gang på gang bevist, hvorfor hun regnes for en af Danmarks største stjerner.

Ramt af blodprop

Efter en karriere med både op- og nedture – herunder en alvorlig blodprop i 2006, som truede med at sætte en stopper for hendes sangkarriere – står Sanne Salomonsen stærkere end nogensinde. Med sin ukuelige kampgejst og kærlighed til musikken er hun fortsat en inspiration for mange.

Koncertoplevelse

Aftenen på Bremen Teater bliver en enestående mulighed for at opleve Danmarks rockdronning i en personlig og nærværende koncertoplevelse.

Powered by Labrador CMS