Sarah ryster ikke på hånden

Den 21. april forsvarer Danmarks hårdtslående sygeplejerske sit VM-bælte

Sarah Mafoud er netop blevet færdiguddannet som sygeplejerske. Den 21. april går hun i ringen for at forsvarer sin VM-title i professionel boksning.
Offentliggjort Sidst opdateret

Man skal ikke tage fejl af Sarah Mahfoud, der netop er blevet færdiguddannet sygplejerske og som har fået job på Amager Hospital. 

For godt nok er hun det sødeste og rareste menneske, man kan forestille sig at tale med. Imødekommende og smilende. 

Men der er også en anden Sarah.  

Et fighterhjerte af dimensioner

Inde i hende gemmer der sig et fighterhjerte af dimensioner - og et 'dræberinstinkt' samt en jernvilje.

Egenskaber, der er et must, hvis man vil være verdensmester i professionel boksning, som hun også er. I IBF-regi.

Hjertet banker for boksning

Titlen skal hun forsvare den 21. april mod den officielle udfordrer, tyske Nina Meinke, der er europamester og nummer 1 på verdensranglisten. 

- Mit hjerte banker for boksningen, og jeg glæder mig helt vildt til kampen, siger hun til Kendte.dk.

Godt i gang forberedelserne

Sarah Mahfoud fortæller også, at hun er godt i gang forberedelserne, og at alt er skruet sammen, så det ikke kommer til at kollidere med hendes arbejde. 

Specielt de sidste seks uger, inden hun skal i ringen, bliver vigtige.

- Her kommer min træner Bernardo Checa til Danmark. Han er en kæmpe kapacitet, der har arbejdet med de allerstørste. Blandt andet Roberto Duran, siger hun.

Beholder titlen

Sarah Mahfoud fortæller, hun ser frem mod mødet med Nina Meinke med respekt, men også med en enorm tro på sig selv.  

- Hun er godt nok officiel udfordrer og nummer 1 på verdenslisten. Men det er mig, der er verdensmester. Og det skal hun nok få at føle, siger hun selvsikkert. 

Powered by Labrador CMS