Annonce
Sidse Babett: - Jeg er dybt taknemmelig
Det har været en fængslende oplevelse for den erfarne skuespiller at medvirke i det nye drama "Vogter", som får flotte roser
Annonce
Justitia er retfærdighedens gudinde i den romerske mytologi.
Hun er ofte afbilledet med et sværd i den ene hånd - symbolet på magt - og en balancevægt i den anden - repræsentationen af retfærdighed.
Hun afbilledes undertiden også med bind for øjnene - alle er lige for loven, og Justitia dømmer blindt og upartisk.
Annonce
Er virkelig taknemmelig
Men hvad sker der, hvis man fjerner bindet og ser den dømte direkte i øjnene? Det gør fængselsbetjenten Eva i skikkelse af Sidse Babett Knudsen i dramaet "Vogter", der får dansk biografpremiere 12. september.
En rolle, som instruktør Gustav Möller har skrevet til den erfarne skuespiller.
- Jeg er virkelig taknemmelig over, at sådan en ung mand med så stort et potentiale og så meget talent og musikalitet vælger, at det skal være en midaldrende kvinde, der skal spille hovedrollen i hans fængselsfilm, frem for det mere nærliggende: At en ung mand vælger nogle andre unge mænd, siger 55-årige Sidse Babett Knudsen og fortsætter:
En helt anden verden
- Jeg synes, det er virkeligt spændende, og det har inspireret mig. Det er enormt kreativt og konstruktivt. Det er en helt anden verden, en helt anden genre, end jeg har prøvet før, og det lokkede mig meget.
"Vogter" er indspillet i det tidligere Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund.
Har følt sig fri
Selv om Sidse Babett Knudsen spiller fåmælt, forpint og fanget i de autentiske omgivelser, har Sidse Babett Knudsen følt sig fri.
- Nu er jeg ikke en, der tager specielt meget arbejde med hjem i forhold til at blive påvirket, siger hun og fortsætter:
- Selvfølgelig får jeg en indsigt, og selvfølgelig er det med til at udvide mit univers. Men fordi det var så exceptionelt lykkeligt at lave den her film, er det mere skuespilleren Sidse, der har taget noget med derfra.
Meget lykkeligt
Hun beskriver arbejdet som meget, meget lykkeligt.
- Gaven er jo, at når billedet, scenografien og alt det udenom er hårdt og gråt og klaustrofobisk, skal jeg jo være det levende menneske i det, fortæller hun.
- Jeg var lige så levende, som hvis vi havde været udendørs på en eng, og jeg hoppede og dansede rundt. Det er den samme livsenergi - den har bare nogle andre farver.
Uddannet i Paris
Sidse Babett Knudsen er uddannet skuespiller fra Théâtre de l'Ombre i Paris i 1990.
Efter optrædener på teatret og småroller i serier som "Taxa" og "Charlot og Charlotte" spillefilmsdebuterede Sidse Babett Knudsen i Jonas Elmers "Let's Get Lost" i 1997, og den præstation indbragte hende både en Robert-pris og en Bodil-statuette.
Det helt store gennembrud kom to år efter i Susanne Biers nyklassiker "Den eneste ene".
I 2010 skete et stort skift i Sidse Babett Knudsens karriere, efter hun fik rollen som toppolitikeren Birgitte Nyborg i DR-dramaet "Borgen".
Over for helt store stjerner
Udlandet fik for alvor øjnene op for Sidse Babett Knudsen, der begår sig på både flydende fransk og flydende engelsk, og det har bragt hende over for rutinerede Hollywood-stjerner som Tom Hanks, Ed Harris og Anthony Hopkins.
Nu er hun atter tilbage på sit modersmål og står i "Vogter" over for rutinerede navne som Dar Salim, Jacob Lohmann og Marina Bouras.
Men helt centralt for filmen er det autodidakte danske skuespiltalent Sebastian Bull.
Det klikkede bare
Hun havde aldrig mødt eller set ham, før de stod over for hinanden til en casting.
- Det klikkede bare. Der var bare tillid, fortæller Sidse Babett Knudsen.
- Det er noget, man ikke kan tale eller tænke sig frem til. Det var meget mere instinkter og intuition - ligesom to fangede dyr, der møder hinanden.
Den hårdt kriminelle Mikkel
I filmen spiller Sebastian Bull den hårdt kriminelle Mikkel, der anbringes i det fængsel, hvor Sidse Babett Knudsens fængselsbetjent, Eva, arbejder, dømt for mordet på hendes søn.
Uden at afsløre sin sorg beder den forpinte moder om at blive overflyttet til afdelingen, hvor hendes søns morder afsoner.
Eva kæmper med Justitias sværd i den ene hånd og balancevægten i den anden.
Gør filmen mere uforudsigelig
Spørgsmålet er, om det civiliserede - rehabiliteringen - kan sameksistere med det ens egen retsfølelse - straffen.
- Vi straffer kriminelle handlinger, både for at beskytte samfundet, det civiliserede, men også fordi man som menneske instinktivt vil have, at de skal have det hårdt - "hvis der er en mand, der har voldtaget min søster, så skal han satme også lide for det bagefter", siger Sidse Babett Knudsen.
- Jeg synes, at universet i filmen tillader en undersøgelse: Vi fortæller ikke, hvem der har ret, og hvem der er forkert. Det er meget mere et spændingsforhold, som forhåbentlig gør filmen mere uforudsigelig.
