Sjældent set sammenhold: Fabelagtige Grace Kelly blev mindet af børnene
Prins Albert af Monaco og hans kongelige søstre fik taget et sjældent familiefoto i Monaco på dagen, hvor deres mor, prinsesse Grace, ville være fyldt 88 år.
Tre medlemmer af Grimaldi-slægten mødtes i weekenden og fik taget et sjældent familiefoto. Det skriver People Magazine.
Monacos fyrst Albert og hans to søstre, prinsesse Caroline og prinsesse Stéphanie, poserede sammen i anledning af en helt særlig dag.
Søndag den 12. november ville deres mor, afdøde fyrstinde Grace, være fyldt 88 år, hvis hun stadig var i live.
Prinsesse Grace fik et slagtilfælde i 1982 – mens hun kørte bil.
Så Oscar-film med deres mor
Prinsesse Grace var også kendt som Grace Kelly – en amerikansk skuespillerinde, der trak sig tilbage fra skuespillet som bare 26-årig, da hun giftede sig med prins Rainier af Monaco.
De tre søskende samledes i weekenden i teatret “Théâtre Princesse Grace”, fordi “Princess Grace”-fonden fejrede 35-års jubilæet for fonden, der ærer prinsesse Graces eftermæle.
Ved arrangementet blev filmen “The Country Girl” vist.
Denne film vandt prinsesse Grace både en Oscar og en Golden Globe-statuette for i 1955, da hun stadig lød efternavnet Kelly.
Fik et slagtilfælde
Den royale yndling døde den 14. september 1982 efter et trafikuheld.
Den daværende 52-årige prinsesse og hendes yngste datter, prinsesse Stéphanie, var på vej hjem fra familiens landsted.
Prinsesse Grace fik et slagtilfælde, mens hun kørte bilen, en Rover PS 3500.
Prinsessen mistede derefter herredømmet over bilen og styrtede ud over en bjergskrænt.
Ulykken har sat sig spor
Den bare 17-årige prinsesse Stéphanie overlevede ulykken, men den satte sine spor hos den unge og nu moderløse kvinde.
Prins Albert har tidligere fortalt, hvordan hans storesøster håndterede tabet af deres mor.
– Det tog meget lang tid for hende at komme sig over det. Og det var et meget pinefuldt minde for hende. Det tog hende nogle år at slutte fred med det, har fyrst Albert tidligere udtalt.