Skandaleprins: Det er ikke slut endnu
Ifølge medie er prinsen, trods forlig i sex-skandale anklagerne mod ham, fortsat i FBI's søgelys
Tirsdag kom det frem, at britiske prins Andrew har indgået forlig med Virgina Giuffre, som har anklaget ham for at have misbrugt hende seksuelt, da hun var 17 år gammel.
Men det er slet ikke sikkert, prinsen undgår at blive en del af en retssag om seksuel misbrug.
Det skriver blandt andet Mirror.
Stadig i FBI's søgelys
Ifølge mediet fortæller juridiske kilder, at FBI fortsat ønsker at tale med Andrew i forbindelse med de strafferetlige undersøgelser af afdøde, pædofil-dømte Jeffrey Epstein og hans elskerinde Ghislaine Maxwell.
Desuden, at Andrew meget vel kan blive indkaldt som vidne i de sager mod duoen, der stadig efterforskes.
Nægter alt
Det er en kendt sag, at Jeffrey Epstein og Ghislaine Maxwell på et tidspunkt var en del af Andrews omgangskreds, og at de begge er nævnt i sagen, Virgina Giuffre har anlagt mod ham.
Andrew menes ifølge Mirror at skulle betale den nette sum af 12 millioner britiske pund for at slippe ud af søgsmålet.
Det på trods af, at prinsen benægter alle anklager.