Sofias hemmelige ’tusse’
Her er forklaringen på prinsessens lille tatovering på højre ankel
Det frembragte en del panderynker, da det i 2010 kom frem, at prins Carl Philip var i et forhold med Sofia Kristina Hellqvist.
Hun passede ikke ind i svenskernes billede af en royal.
Med i Paradise Hotel
Sofia havde for eksempel arbejdet som glamourmodel og var i 2004 blevet kåret til 'Miss Slitz' af mandebladet Slitz.
Nok så tankevækkende var det også, at hun i 2005 deltog i den svenske udgave af 'Paradise Hotel'.
Men kærligheden fornægter sig ikke. Heller ikke for Carl Philip. I juni 2014 blev parret forlovet og den 13. juni året efter blev de gift og hun dermed til prinsesse Sofia.
Medie løste gåden
Dengang havde Sofia for længst fået lavet tre tatoveringer. En sol lige under nakken, en sommerfugl på siden af overkroppen og endelig nogle tegn på højre ankel.
Den sidste blev der ret hurtig mystik omkring. For hvad forestillede den?
Gåden løste Svensk Damtidning i 2019. Det er en hyldest til hendes familien!
Den består nemlig af et E for far Erik, M for mor Marie, L for søster Lina og S for søster Sara.