Speedway-stjernen: Derfor har han ikke friet
Kæresten kan ikke forlige sig med med en bestemt ting
Der er en ganske særlig grund til, at Nicki Pedersen endnu ikke er gået på knæ for kæresten Natascha Öhlin.
De har ellers dannet par i flere år.
Gamle dyder
- Hun er ikke vild med mit efternavn, så jeg har ikke friet. I vores tv-serie 'Team Pedersen' slog jeg til lyd for at holde fast i de gamle dyder, fortalte den 47-årige speedwaykører til Kendte.dk ved premieren på 'Strictly Ballroom' i Falkonersalen for nylig.
Overvejer stadig
Kæresten var også til stede ved premieren.
- Jeg synes ikke, det er det flotteste efternavn, men det kan da godt være, jeg skulle overveje at gå på kompromis, lød det diplomatisk fra Natascha Öhlin, da snakken faldt på et muligt frieri.

I topform
Nicki Pedersen afslørede desuden, at han har smidt ti kilo for at være i topform.
- Jeg er lige kommet hjem fra landsholdssamling. Jeg har tabt mig, så jeg kan stå knivskarpt og vise drengene, hvad der skal til, sagde han optimistisk.
Gode penge at tjene
Ud over rollen som træner i landsholdsregi fortsætter han med at køre i de store ligaer i Polen og Sverige, hvor der er gode penge at tjene.