Stjerne sagsøgt af svigerfar

Den amerikanske pop- og rocksanger Kelly Clarkson er kommet i store problemer med sit pladeselskab.

Kelly Clarkson ses her ved ‘Billboard Women in Music Awards’ i Los Angeles den 30. november 2017. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: REUTERS/Mario Anzuoni
Kelly Clarkson ses her ved ‘Billboard Women in Music Awards’ i Los Angeles den 30. november 2017. Klik videre i galleriet for flere billeder. Foto: REUTERS/Mario Anzuoni
Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske sangstjerne Kelly Clarksson er røget i en seriøs, økonomisk fejde med sit pladeselskab Starstruck Management Group.

Det skriver blandt andet Entertainment Tonight.

Artiklen fortsætter under videoen

Pladeselskabet, der ejes af stjernens tidligere svigerfar, Narvel Blackstock, påstår at have 1,4 millioner dollar – eller knap ni millioner kroner – til gode i provision.

Der er tale om penge, som ifølge sagsøger er provision for stjernes arbejde med TV-showet ‘The Voice’ og hendes eget program ‘The Kelly Clarkson Show’.

Paterne har ifølge medierne arbejdet sammen siden 2003 og hun har gennem årene betalt 15 procent af sin indtjening i provision til selskabet. Hun skal alene i 2020 allerede have afregnet 1,9 millioner dollar.

Af retsdokumenterne fremgår det ydermere, at selskabet, efter eget udsagn, vil have et tilgodehavende på mindst 5,4 millioner dollars per 31. januar i år.

Desuden, at samarbejdet parterne imellem beror på en mundtlig aftale mellem sangerindens advokat og hendes manager i 2007. Der findes således ikke en skriftlig kontrakt.

Kelly Clarkson søgte tilbage i juni måned om skilsmisse fra sin mand, Brandon Blackstock, der er søn af Narvel Blackstock.

Parret har to fælles børn, som jo altså således er børnebørn til sagsøger.

Powered by Labrador CMS