Skovler penge ind
- Tallene er fantastiske, siger analytiker om besøgstallene i biograferne på ny Marvel-film
Superheltekomedien "Deadpool & Wolverine" trækker i den grad folk i biograferne.
Filmen, der fik premiere onsdag i Danmark, har i Nordamerika i sin åbningsweekend skaffet indtægter i billetsalg på 205 millioner dollar - altså 1,4 milliarder kroner.
Det vurderer analytikere søndag.
Ottende største åbning nogensinde
Dermed er filmen med stjernerne Hugh Jackman og Ryan Reynolds i hovedrollerne ikke blot med i toppen blandt superheltefilm.
Den har ifølge analytikerne haft den ottendestørste åbning nogensinde.
- Tallene er fantastiske, siger David A. Gross fra selskabet Franchise Entertainment Research.
- De her karakterers popularitet er voksende. Den er ikke ved at tabe fart.
Debutweekenden placerer lige akkurat filmen foran "Black Panther", der i 2018 åbnede med et salg på 202 millioner dollar.
Overgår dem alle
Til gengæld ligger "Deadpool & Wolverine" lige bag "Jurassic World" fra 2015, som havde et åbningssalg på 208 millioner dollar.
Det internationale billetsalg er allerede på 233,3 millioner dollar. Det svarer til 1,6, milliarder kroner.
Filmen har fået gode anmeldelser, og publikum er også kommet med "glimrende" tilbagemeldinger, siger Gross.
Derudover er Reynolds og Jackman - som ikke blot er kolleger, men også venner - populære skikkelser i rollerne som henholdsvis Deadpool og Wolverine.
Blandt Marvels kendteste
Førstnævnte er kendt for at være en grov, sjofel og voldelig antihelt, mens den anden hovedrolle er en mutant med skarpe kløer og blandt Marvels mest kendte figurer.
I filmen slår Deadpool og Wolverine sig sammen, og Deadpool inddrages i den mangeårige2 franchise Marvel Cinematic Universe, der blandt andet tæller Avengers-filmene.
-
Amalie Szigethy: Det vil hun virkelig gerne
Den 33-årige realitystjerne har aldrig fået tilbuddet
-
Wozniacki deler sjov video med datter
Tennisstjernen giver glimt af livet med sine børn
-
Døde pludseligt for øjnene af sin hustru
Kendt TV-vært falder død om
-
Mary med stor afsløring
Dronning Mary oplyser søndag, at Mary Fonden har lavet en podcast. De tre første afsnit er offentliggjort
-
Ny sæson af Tessa på vej
Nu har mediemastodonten igen fulgt den prisvindende rimsmed en række år efter "Tessas hævn", og det kan ses i den kommende dokumentar "Tessas succes"
-
DR med nyt kageshow: Skal bage i blinde
DR har fundet ingredienser i egne rækker til public service-stationens underholdningssatsning i december
-
Så meget tjener den danske elite
De højest placerede på listen over Danmarks rigeste familier er blevet 93 milliarder rigere det seneste år
-
Mary løfter sløret
Dronningen på plads ved hyldest af ikonisk dansk kvinde
-
En ener i dansk litteratur
Han bliver kaldt en ener i dansk litteratur og har udgivet både okkult science fiction og faglitteratur. Erwin Neutzsky-Wulff fylder 75 år den 24. november
-
Kontorkomedie er stadig hans store værk
Stephen Merchant slog sit navn fast, da han var med til at skabe den storhittende komedieserie "The Office"