Tabte kampen mod kræft
'Only Fools and Horses' stjernen John Challis er død
Den folkekære, britiske skuespiller og komiker John Challis er gået bort. Han døde søndag den 19. september.
Det skriver blandt andet Sky News.
Sov stille ind
Af en erklæring fra familien fremgår det, at han sov stille ind efter lang tids kamp mod kræft.
"Det er med tungt hjerte, vi deler den triste nyhed," står der videre i erklæringen, hvor familien også beder om fred og ro i sorgens stund.
Stor tv-karriere
John Challis havde en stor tv-karriere og spillede med i adskillige film og serier.
Han vil ikke mindst blive husket for sin rolle som Terrance Aubrey 'Boycie' Boyce i BBC tv sitcom-serien 'Only Fools and Horses', der løb over tv-skærmene fra 1981 til 2003.
Men bestemt også for dens efterfølger 'The Green Green Gras's' samt ITV- serien 'Benidorm'.
John Challis blev 79 år.