En person død i lejlighedsbrand

En person er onsdag morgen omkommet i en lejlighedsbrand i Asnæs. Foto: Colourbox
Udgivet Opdateret

Hjemmeplejere opdagede brand, der kostede en person livet

En person har onsdag morgen mistet livet i en brand i en ældrebolig i Asnæs.

Politiets teknikere arbejder onsdag på stedet for at finde årsagen til branden, fortæller kommunikationsrådgiver Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi, der ikke vil komme nærmere ind på den afdødes identitet.

Det var medarbejdere fra den kommunale hjemmepleje, der onsdag morgen tog kontakt til brandvæsnet, da de opdagede, at lejligheden fyldt med sort røg. Politi og brandvæsen fandt efterfølgende en livløs person, hvis liv ikke stod til at redde.

BNB

Powered by Labrador CMS