Tog kokain i en ung alder
Harry har som soldat dræbt et tocifret antal mennesker
Hele verden ved, at prins Harry har været i krig i Afghanistan i sin militærtid.
Men først nu i sin biografi "Spare" afslører han, hvor hård en fyr han er.
Han har slået 25 mennesker ihjel, skriver han i bogen.
Den skulle først være udkommet tirsdag, men ved en fejl er den blevet sat til salg i Spanien torsdag, indtil boghandlerne blev klar over fejlen.
Tog kokain som 17-årig
I bogen afslører Harry, der før Meghan blev betragtet som lidt af en festabe, at han tog kokain som 17-årig.
Det skriver Sky News, der har fået fat i en af de spanske udgaver af bogen.
Her fremgår det også, at både Harry og hans storebror, William, bønfaldt den nuværende kong Charles III om ikke at gifte sig med Camilla Parker Bowles.
Voldelig William
Yderligere bliver det afsløret, at William, der ellers virker som den mindst iltre af de to brødre, gemmer på en anden side.
Han skal således ifølge Harry i "Spare" have overfaldet Harry fysisk for ganske få år siden, da de to skændtes om hans ægteskab med Meghan Markle.