Victoria er smuttet fra familien
Den svenske kronprinsesse-familie spottet på halvøen Loftahammar
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel har forladt den kongelige sommerresidens Solliden på Öland sammen med børnene.
Det skriver Svensk Damtidning.
Spottet på Loftahammar
Her har de ellers tilbragt tid med hele den øvrige, nære familie, der var samlet for første gang i et par år.
Men ifølge mediet blev kronprinsesse-familien spottet på halvøen Loftahammar søndag den 25. juli, da de forsynede sig med is hos den lokale købmand.
Sludrede med ældre kvinde
Det skulle angiveligt være foregået i forbindelse med en privat bådtur i Den Svenske Skærgård.
– De var der alle , Victoria, Daniel, Estelle og lille Oscar i AIK t-shirt, fortæller en anden kunde i butikken til Svensk Damtidning.
Kunden fortæller også, at Victoria optrådte glad og smilende som altid, og at hun oven i købet tog sig tid til at småsludre med en ældre kvinde i butikken.