Victoria stråler i samisk klædedragt

Den svenske kronprinsesse var med ved åbningen af Sametinget

Kronprinsesse Victoria deltog onsdag i åbningen af Sametinget i byen Lycksele i Lapland.
Kronprinsesse Victoria deltog onsdag i åbningen af Sametinget i byen Lycksele i Lapland.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det var med kronprinsesse Victoria blandt deltagerne, da Sametinget onsdag den 1. september åbnede i byen Lycksele i Lapland.

Hun troppede endda op i den skønneste, samiske klædedragt.

Det kan man se af både fotos og en video, det svenske kongehus har delt på Instagram.

"I dag deltog kronprinsessen ved åbningen af ​​Sametinget i Lycksele," står der blandt andet i opslaget.

Sametinget er en statslig myndighed med særligt ansvar for det samiske sprog og kulturen samt rensdyrbrug. 

Det består af folkevalgte medlemmer, der mødes i plenum tre gange om året.

Den smukke, samiske klædedragt, en såkaldt 'kolt', kronprinsesse bar ved åbningen, blev ifølge kongehusets hjemmeside specialfremstillet til hende i forbindelse med Sametingets åbning i 2009.

Powered by Labrador CMS