Ville lugte som en abe

Jude Law går langt for at falde ind i en rolle

Offentliggjort Sidst opdateret

Det kan ikke have været rart at være i nærheden af kvindebedåreren Jude Law under optagelserne til filmen "Firebrand".

Her spiller den 50-årige brite kong Henry VIII.

Og under forberedelserne til rollen læste Jude Law en masse om den tidligere konge.

Blandt andet at Henry VIII stank så fælt, at man kunne lugte ham på tre rums afstand.

Hyrede ekspert

Så for at kunne give et så virkelighedstro billede som muligt, måtte Jude Law også komme til at lugte dårligt.

Og det var ikke gjort med at lade være med at gå i bad i en uge.

Alicia Vikander og Jude Law i Cannes.
Alicia Vikander og Jude Law i Cannes.

Nej, han hyrede en parfumespecialist for at komme til at lugte som en abe, har han fortalt på en pressekonference under filmfestivalen i Cannes, der foregår netop nu.

Eksperten lavede en duft til Jude Law på en blanding af blod, sved og lort.

Ben rådnede op

- Kong Henrys ene ben rådnede op, men han prøvede at skjule det med rosenolie. Jeg tænkte, at det ville have en god effekt, hvis jeg virkelig lugtede grimt, siger Jude Law.

Svenske Alicia Vikander medvirker også i Firebrand og lige som de øvrige på optagelserne måtte hun lide under Jude Laws besynderlige parfume.

- Først så brugte jeg den ikke så meget, men efterhånden oversprøjtede jeg mig med den hver morgen inden optagelserne, siger Jude Law.

Powered by Labrador CMS