X Factor-dommerne skal kloge sig i elsket radioprogram
Sanne Salomonsen, Thomas Blachman og Remee kommer til at udgøre det "kloge" panel, når Mads & Monopolet lørdag den 24. marts endnu engang går live på Danmarks Radios P4. Det skal nok blive interessant.
X Factor-dommerne skal kloge sig i radioen.
En meget stor del af de danske radiolytterne er formentlig enige i, at radioprogrammet “Mads & Monopolet” er værd at lytte til.
I hvert tilfælde er der sjældent under en halv million lyttere om lørdagen mellem klokken 9 og 12, når Mads Steffensen inviterer til dilemma-drøftelse.
Og mange vil formentlig også være enige i, at det bliver ekstra interessant lørdag den 24. marts, når der bliver hældt X Factor-krydderi ned i programmets maskineri.
Mads og de tre strenge dommere
Denne dag er det nemlig de tre X Factor-dommere – Thomas Blachman, Sanne Salomonsen og Remee – som kommer til at udgøre panelet.
Det har radiovært Mads Steffensen selv offentliggjort på den Facebook-side, som hører til programmet.
Det er første gang, at de tre musikere er med i programmet, som ellers har udmærket sig ved at have endog rigtig mange forskellige folk inde i panelet.
Tæt på 50 forskellige i panelet
Det elskede radioprogram, der blev sendt første gang den 6. september 2003, har ifølge Wikipedia haft tæt på 50 mere eller mindre faste paneldeltagere.
De har så – på skift – udgjort den trio, der tager stilling til og debaterer lytternes mangeartede dilemmaer.
Programmet sendes på P4 lørdag fra klokken 9 – men kan også hentes som podcast, så man frit kan lytte, når man har tid og lyst.
Lydt med direkte her lørdag – eller hent programmerne her, hvor man også kan finde over 250 gamle “Mads & Monopolet”-podcasts.