Suspekt rykker ind de danske dagligstuer
Sidste års ’Suspekt’-koncert i Parken genoplives hos streamingtjenesten Max
Den 15. september 2023 blev Parken omdannet til Danmarks største hiphop-arena nogensinde med over 46.000 festglade publikummer.
Græstæppet blev så hærget, at vigtige fodboldkampe led under koncertbraget i dagene efter.
Men nu er chancen for at opleve eller genopleve denne uforglemmelige aften, når koncertfilm ’Suspekt – Det kan godt blive vildere!’ rammer streamingstjenesten Max med premiere 31. maj.
Det fortæller gruppen om i en pressemeddelelse.
Ind i dagligstuerne
- Vi er stolte over at kunne tage vores største koncertoplevelse ind i dagligstuerne hos folk, siger gruppens trekløver, Andreas Bai Duelund, 42, Rune Rask, 46 og 44-årige Emil Simonsen.
- Filmen er absolut blevet lige så fantastisk og storladen som selve koncerten i Parken var, så vi syntes, at vi rammer oplevelsen lige i øjet, lyder det fra herrerne, der har et entusiastisk publikum.
Flyvende BH’er
Mange af de kvindelige publikummer kaster nemlig BH’erne op til dem under de frække sange, og der åbnes dermed op for en topløs udsigt til rap-gruppen på første parket.