Ankerstjerne jubler: Stort tillykke
Lars Ankerstjerne bakker om valget af en ny kvinde til dommertrioen i ’X Factor’
Der hersker ingen sure miner hos Lars Ankerstjerne, selvom han ikke blev valgt til ny ’X Factor’ -dommer efter Kwamie Livs besked om et frivilligt exit tidligere i år.
’Oh Land’ takkede nemlig ja til opgaven at overtage rollen fra den kommende sæson af talent-konkurrencen sammen med Thomas Blachman og Simon Kvamm.
Benhård til opgaven
- Tillykke med Nanna (Oh Land, red.). Det er klasse, jublede han til Kendte.dk ved premieren på musicalen ’Moulin Rouge’ i Falconer Salen på Frederiksberg.
- Hun er den eneste rigtige, og benhård til opgaven, mente Ankerstjerne
- Dejligt at være foruden
Ankerstjerne har været der i 2018 og ’19.
- Jeg har lavet et par sæsoner med ’X Factor’. Det var skønt at prøve, men også dejligt at være foruden, erkendte den 39-årige sangskriver, og lod en dør stå på klem.
- Men man skal aldrig sige aldrig, om jeg en dag vender tilbage, men lige nu er jeg faktisk meget glad for min tilværelse, lød det.
Producerer musical med Seebach
Lars Ankerstjerne skriver normalt sange og producerer albums sammen med Rasmus Seebach.
De herrer har imidlertid kastet sig over en for dem helt ny genre, nemlig et musical-eventyr om ’Askepot’, der får premiere til marts næste år.
- Det går virkelig godt, og vi er her i aften for at lade os inspirere, fortalte han.
- Det er nyt land, og hvad har vi gang, tænkte Rasmus og jeg først. Men nu føler vi os utroligt meget hjemme i det, sagde Ankerstjerne, der har døtrene Leona på fire og toårige Roxie med sin ledsager, skuespiller-hustruen Louise Kofoed.