Horst Köhler er død
Horst Köhler var forbundspræsident, mens først Gerhard Schröder og derefter Angela Merkel var kanslere
Den tidligere tyske præsident Horst Köhler er lørdag død efter kort tids sygdom.
Han blev 81 år.
Det oplyser det tyske præsidentkontor ifølge nyhedsbureauet AFP.
Horst Köhler var præsident fra 2004 til 2010, mens henholdsvis Gerhard Schröder og Angela Merkel var forbundskansler i Tyskland.
Alvorligt syg
Köhler afgik ved døden lørdag morgen i Berlin efter kort tids alvorlig sygdom, oplyser præsidentkontoret.
Han var omgivet af sin familie.
Gik af før tid
Da Köhler gik af som præsident i 2010, skete det før tid på grund af en udtalelse fra Köhler om, at Tysklands militære engagement i udlandet skulle sikre landets økonomi.
Kritikere mente, at han dermed gjorde den dengang igangværende krig i Afghanistan til et økonomisk spørgsmål.
Köhler var medlem af det konservative parti CDU og var uddannet økonom.