Jakob Brandt fylder 50 år

Allerede som barn stiftede han bekendtskab med de virksomheder, som han i dag repræsenterer som administrerende direktør i SMVdanmark.

Offentliggjort

Jakob Brandt: Fra Barndom i Gilleleje til Topchef i SMVdanmark

  • Jakob Brandt, der fylder 50 år den 18. november, har haft en lang karriere inden for erhvervslivet, hvor han nu er administrerende direktør i SMVdanmark. Allerede som barn arbejdede han i familiens virksomhed i Gilleleje, hvilket lagde grundstenen for hans arbejdsliv.
  • Brandt er uddannet cand.polit. og har tidligere arbejdet som cheføkonom og erhvervschef, før han blev vicedirektør i Akademikernes Hovedorganisation. I 2017 vendte han tilbage til SMVdanmark for at lede en strategisk transformation af organisationen.
  • Under coronapandemien blev han en vigtig stemme for små og mellemstore virksomheder, der blev hårdt ramt af restriktioner. Udover sin rolle i SMVdanmark er han også medlem af Det Økonomiske Råd og arbejder for at reducere bureaukrati og forbedre uddannelseslandskabet.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Allerede som barn stiftede Jakob Brandt bekendtskab med de virksomheder, som han i dag repræsenterer som administrerende direktør i SMVdanmark.

Efter eget udsagn arbejdede han i familiens lille virksomhed i Gilleleje, fra han lærte at lægge to tal sammen, og så var kimen for arbejdslivet ligesom lagt.

I dag arbejder han for bedre vilkår for landets små og mellemstore virksomheder som topchef hos SMVdanmark.

18. november fylder direktøren 50 år.

Cheføkonom, erhvervschef og vicedirektør 

Jakob Brandt er uddannet cand.polit. Han indledte karrieren hos Håndværksrådet, som han senere var med til at transformere til SMVdanmark.

Her nåede han at blive cheføkonom, før han blev erhvervschef i Københavns Kommune og siden vicedirektør i Akademikernes Hovedorganisation.

I 2017 vendte han dog tilbage til der, hvor det startede, da han blev vicedirektør, hvor han skulle stå for Håndværksrådets strategiskifte.

Skiftet til SMVdanmark skulle ske, fordi organisationen ønskede at favne bredere end de traditionelle håndværksfag, som historisk havde været i fokus.

Jakob Brandt er direktør for SMVdanmark, der taler små og mellemstore virksomheders sag. 18. november fylder han 50 år.

Det økonomiske råd 

Under corona blev han administrerende direktør og talerør for mange mindre virksomheder, som blev hårdt ramt af restriktioner og nedlukninger.

Siden har han blandt andet kastet sig over de store mængder bureaukrati, som koster virksomhederne milliarder, samt det nye uddannelseslandskab.

Foruden topposten hos SMVdanmark er Jakob Brandt medlem af Det Økonomiske Råd, som ser dansk økonomi efter i sømmene.

Privat danner Jakob Brandt par med Ingeniørforeningen IDA's formand, Laura Klitgaard, som han har en datter sammen med.

Han har desuden tre børn fra et tidligere ægteskab.

Powered by Labrador CMS