Malte Ebert: Jeg har altid været følsom

Det er snart ti år siden, at Malte Ebert sparkede døren ind til musikbranchen.

Han har sunget sig til tops, men oplevet at miste fatningen undervejs.

Det har krævet en omfattende omprioritering og indre erkendelse at finde tilbage til kernen. Men det er lykkedes, og nu står han mere forankret end nogensinde.

Og med det afsæt udgiver den 30-årige musiker 7. februar sit første dansksprogede album, "Alle veje fører hjem".

Lærerige og turbulente år 

- For mig har de sidste ti år været virkelig lærerige - og turbulente - og fulde af store oplevelser. Også nedture, fortæller Malte Ebert åbenhjertigt.

- Det føles, som om at alle de omveje, jeg har gået, og alle de fejltrin, jeg har begået, har været en vigtig del af rejsen for at finde ud af, hvilken vej jeg skulle for at finde hjem.

Et ordsprog siger, at hjem er, hvor hjertet bor, og hans banker i taktfaste slag for musikken, for sin kæreste, for sin familie og for sine venner.

- Jeg har indrettet min hverdag, så den føles mere hjemmelig og rar i stedet for hele tiden at jagte alle mulige ting, som jeg gjorde i starten af min karriere, hvor jeg følte, at hvis ikke jeg tog alle de muligheder, der opstod, var det slut, fortæller han.

- Det skal være bæredygtigt 

- I dag ved jeg, at hvis jeg skal leve af min drøm, så skal det være bæredygtigt. Jeg skal kunne holde til det. Det har jeg kun lært ved at finde ud af, hvad jeg ikke kan holde til. Man ved ikke, hvad der er rigtigt, før man finder ud af, hvad der er forkert. Det er der kommet et album ud af.

Malte Ebert var lige blevet student, og verden lå for hans fødder, da han begyndte at finde sine ben som musiker.

Han udgav sit første nummer, "Rude", i 2013 og flyttede året efter til Odense, ind i et musikalsk kollektiv.

Men efter fem måneder vendte han vestpå igen.

- Det var ikke det rigtige for mig, fortæller han.

Flyttede hjem og startede forfra 

- Det forstærkede nogle af de dårlige sider i mig, så jeg måtte flytte hjem igen og starte forfra. Men jeg ser tilbage på det som en vigtig periode i mit liv, en meget vigtig periode, understreger Malte Ebert.

- Jeg var i starten af 20'erne, så det var også et meget sårbart tidspunkt i livet. Det føltes måske en smule naivt at tro, at jeg ville kunne leve af musik. Men det var nødvendigt at løbe panden mod muren for at finde ud af, at hvis man vil leve af musikken, er man nødt til at tage den alvorligt.

Malte Ebert havde fået hård hud på fingrene i bogstavelig betydning og i overført forstand.

Han pakkede erfaringerne ned i guitarkassen og satte siden kursen mod København.

- Sådan har jeg prøvet det flere gange op gennem 20'erne, konstaterer han.

Bedre til at sige fra 

- Om det så har været de forkerte mennesker, jeg har arbejdet med, eller de forkerte forhold jeg har været i - eller i hvert fald ikke de rigtige for mig - har det ført hen til, at jeg er blevet bedre til at sige fra og til at finde ud af, hvordan jeg skal indrette mit liv, hvis jeg skal være produktiv og kreativ, siger han.

- Det er ret specielt at skrive sange og formidle sine følelser i dem, så det er nødvendigt for mig at være sammen med mennesker, jeg føler mig tryg ved, for at turde blotte mig, fordi det kan føles enormt sårbart at fortælle, hvordan jeg har det, eller hvad jeg går igennem.

Malte Ebert fik i 2016 sit helt store gennembrud. Han havde forinden forsøgt i eget navn og som en del af en duo. Men det skete i stedet i skikkelse som den ekstravagante Gulddreng, inspireret af en ægte oliesheik, der havde fået lavet en skjorte i 16 karat guld.

Gulddreng blev nummer et 

Gulddrengs første single, "Model", blev et øjeblikkeligt nummer et-hit, og siden fulgte "Se mig nu" og "Hva så".

Men det, der begyndte som en parodi på popverdenen, blev efterhånden mere og mere virkeligt. Pludselig så Malte Ebert sig selv i et penthouse-kompleks på en af Københavns eksklusive adresser, omgivet af andre stjerner, daglig rengøring og en assistent.

Malte Ebert følte sig fanget. Fanget i at skulle leve op til den karakter, der var uafrystelig, og kompensere, når han endelig havde smidt solbrillerne og guldkæderne.

- Jeg følte, jeg skulle være ekstra meget til stede, og at jeg skyldte alle mulige mennesker og gamle bekendtskaber min tid, fordi jeg ville vise, at jeg ikke havde ændret mig, fordi jeg havde fået mere succes. Der var enormt meget opmærksomhed, og det var virkelig svært at deale med, fortæller han.

Guldet falmede 

Det eneste, der efterhånden var ægte, var vokalen, Malte Eberts uforlignelige stemme.

Under overfladen begyndte guldet at falme. Under et liveinterview i radioen var det krakeleret så meget, at Malte Ebert var ved at bryde ud - og bryde sammen. Maskefaldet havde fået ham til at tabe skægget af stress.

Han fik antydet, at den gyldne æra formentlig var forbi.

På vej hjem blev Malte Ebert kimet ned af interessenter, der var mere bekymrede for, hvad han havde sagt, end hvorfor han havde sagt, som han havde.

Men Malte Ebert holdt fast.

Gulddreng skulle i graven, for at Malte Ebert kunne leve videre.

Tog en lang pause 

- Jeg har altid været følsom. Og fundet musikken til at udtrykke det. Så hvis jeg hele tiden skulle skrive sange som Gulddreng - om at føle sig ovenpå - ville det for det første være kedeligt, men også usandt.

Malte Ebert tog en lang pause - han trak vitterligt stikket.

I dag opfordrer han meget aktivt, at sådan noget som pladeselskaber og lignende sørger for, at artister, som fra den ene dag til den anden bliver massivt eksponeret, som han selv blev, får støtte, vejledning og måske også forebyggende terapi.

Første nummer på den anden side for Malte Ebert var "Rather Be".

Siden har han skrevet et hav af hits - "Kalde Dem for du" til dronning Margrethe, titelsangen til "Julehjertets hemmelighed" og den officielle fodboldsang "Kongen af Danmark" til sommerens EM for at nævne et udpluk.

Genoplevede gulddreng 

Han genoplivede kortvarigt Gulddreng i 2021 med nummeret "Helt sikker", men på sine egne præmisser.

- Jeg tror, det er sundt at standse op og minde sig selv om den 15-årige dreng, der sad og skrev sange hjemme på værelset, lyder det fra ham.

- Jeg havde en lang periode, hvor jeg havde glemt, hvad det egentlig var, jeg forelskede mig i til at starte med: at sidde med min guitar. Men det var svært, fortæller han.

- Det hele føltes svært ... Bare at formulere en sætning var svært ... Jeg syntes, det hele lød dårligt, og jeg tvivlede på, om folk gad at høre på det. Og når man derhen, ved man, det er på tide at gøre noget anderledes.

Cirka samtidig ramte coronaen, og lukkede landet ned.

Søgte ud i naturen 

Kulturlivet blev sat skakmat, og lige så frygtelig som pandemien var, lige så kærkommen var pausen, der opstod af den.

Malte Ebert søgte ud i naturen.

Han begyndte at fiske igen og gå ture i Dyrehaven i Vejle, tæt på hvor han er født og formet fra i den lille sydøstjyske landsby Andkær.

Malte Ebert kommer fra et kreativt akademikerhjem.

Faren er biolog, moren er læge, det samme er hans søskende, men foruden alle bøgerne er han også vokset op med klaver.

Musikken er en stor del 

- Musik har altid været en stor del af vores verden. Men hvor det præcist kommer fra i mig, ved jeg ikke ... Jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg måske har ADHD eller ADD, som ikke er blevet opfanget, funderer Malte Ebert.

- Jeg havde rigtig svært ved at koncentrere mig i skolen og følte mig ikke så til rette. Der, hvor jeg kunne finde ro, var i musikken.

Malte Ebert har skrevet sange, siden han som dreng købte en guitar, han sparede sammen til ved at gå med aviser.

Det var allerede dengang, fortæller han nu, at han begyndte at arbejde på det album, som nu udkommer.

Coming of age-fortælling 

- Det er lidt ligesom en coming of age-fortælling om at forlade sit hjem, søge ud og finde ud af, hvordan man finder sit ståsted. Så det føles, som om at jeg har taget tilløb og samlet mod til det i mange år. Men samtidig føles det også, som om tiden er fløjet af sted, siger han.

- Jeg føler virkelig, at det er et øjeblik siden, at jeg satte mine fødder på pladeselskabet første gang og fandt på alle de ting, der gjorde, at det hele stak af. Der er sket rigtigt meget, konstaterer han.

- Mange ting, som jeg aldrig havde turde drømme om. Men vigtigst af alt er drømmen stadig den samme: at formidle musik og ikke nødvendigvis være en popstjerne. Da jeg fandt tilbage til det - at lave det, jeg elsker - fjernede det presset.

Alle veje fører hjem 

Mens bearbejdningen af de seneste ti år kan høres på den nye plade, "Alle veje fører hjem", er Malte Ebert spændt på, hvad han kommer til at skrive sange om de næste ti år.

Hvor vejen nu bringer ham hen.

- Jeg håber at være et sted, hvor jeg har struktureret mit liv endnu mere, så det passer bedre til familien og til eventuelle børn, og at jeg stadig holder lige så meget af at spille musik som nu, siger han.

- Jeg føler virkelig, at der er rigtigt mange ting, der er på rette kurs. Så jeg tror, det handler om nu at blive ved med at minde mig selv om, at grunden til det er, fordi jeg har truffet de beslutninger, jeg har.