Derfor døde sanger der toppede hitlisten i Danmark

Blev fundet død i sit hjem i juni

Offentliggjort

Den amerikanske musiker med kunstnernavnet "Shifty Shellshock" blev fundet død i sit hjem i Los Angeles den 24. juni.

Rapperen, der er døbt Seth Binzer, havde sin storhedstid sidst i 1990'erne og først i 00'erne.

Først nu har retsmedicinere slået fast, hvordan Binzer døde.

Det skete som følge at et ulykkestilfælde.

Det skriver metro.co.uk.

Hård cocktail

Årsagen til Seth Binzers død var en - angiveligt utilsigtet - overdosis fentanyl, metamfetamin og kokain.

Shifty Shellshock alias Seth Binzer døde af en overdosis.

Tilsammen en dødelig cocktail, der fik den 49-årige musikers hjerte til at holde op med at slå.

Han var med til at stifte bandet Crazy Town.

Deres single, "Butterfly", strøg blandt andet helt til tops på hitlisten i Danmark i 2000.

Blev droppet af Ozzy Osbourne

Gennem hele sin karriere havde Binzer kæmpet med stofmisbrug.

Crazy Town skulle have været på turné med Ozzy og Sharon Osbourne i 2000, men blev droppet, da Seth Binzer blev anholdt efter at have smidt en stol ud af et vindue i påvirket tilstand.

Seth Binzer udstillede sine problemer med stoffer offentligt, da han medvirkede i realityprogrammerne "Celebrity Rehab 1 og 2" og "Sober House 1 og 2".

Nogle af de stoffer, der slog ham ihjel havde han fået på recept, andet havde han købt på gaden.

Han efterlader sig sønnerne Halo og Gage fra tidligere forhold.

I 2022 begyndte han at date sin barndomsveninde, skuespillerinden Soleil Moon Fry.

 

  

Powered by Labrador CMS