"Gossip Girl"-stjerne blev kun 39 år

Fundet død af sin mor onsdag morgen

Offentliggjort

Den amerikanske skuespillerinde Michelle Trachtenberg er død.

Det skriver abcnews.com.

Hun blev fundet død i sin lejlighed i New York City af sin mor klokken otte onsdag morgen.

Hun blev kun 39 år.

Levertransplantation

Hun skal nu obduceres for at fastlægge dødsårsagen.

Michelle Trachtenberg gennemgik for nylig en levertransplantation.

Michelle Trachtenberg blev kun 39.

Kilder siger til ABC News, at hun kan være død af komplikationer efter transplantationen.

Politiet formoder, at hun er død af naturlige årsager og ikke som følge af en kriminel handling.

Michelle Trachtenberg er især kendt for sine roller i serierne "Gossip Girl" og "Buffy - Vampyrernes Skræk".

Powered by Labrador CMS