Kong Charles reagerer - er i chok

Seks mennesker er blevet dræbt i et knivstikkeri i Sydney. Kong Charles kalder for et "meningsløst angreb"

Udgivet Opdateret

Britiske kong Charles og hans hustru, dronning Camilla, er "fuldstændig chokerede" over knivstikkeriet i et indkøbscenter Sydney, hvor seks mennesker er blevet dræbt.

Det siger kongen i en udtalelse på det sociale medie Instagram.

Knivstikkeriet i den australske storby skete tidligere lørdag, hvor gerningsmanden angreb personer i indkøbscenteret Westfield, der ligger i området Bondi Junction.

- Vi føler med familierne og de nærmeste til dem, som blev brutalt dræbt under et så meningsløst angreb, siger kong Charles.

Også tronfølgeren prins William og hans hustru, prinsesse Kate, har reageret på hændelsen.

- Vi er chokerede og bedrøvede over de forfærdelige begivenheder i Sydney tidligere i dag, skriver de i en såkaldt story - et tidsbegrænset klip - på Instagram.

Australien er en del af Commonwealth, som er en sammenslutning af lande, der overvejende er tidligere britiske kolonier.

En gerningsmand angreb tidligere lørdag flere personer i et indkøbscenter i Sydney.

Dræbt af politiet

Gerningsmanden, som er blevet dræbt af politiet, menes at have handlet på egen hånd, vurderes det ud fra foreløbige oplysninger.

Der vurderes ikke længere at være en trussel.

Politidirektør Karen Webb har udtalte ifølge nyhedsbureauet AFP, at gerningsmanden menes at være en 40-årig mand, som er kendt af politiet. Endnu er personen dog ikke formelt identificeret.

- Hvis det rent faktisk er den person, vi tror, det er. Så er det ikke en terrorhændelse, har hun sagt ifølge AFP.

Kort før klokken 16

Flere mennesker, heriblandt et spædbarn, blev bragt på hospitalet efter knivangrebet, oplyste ambulancetjenester ifølge AFP.

Det var lige før klokken 16 lokal tid, at redningstjenester blev kaldt til indkøbscenteret.

Seks mennesker dræbt

Seks mennesker er blevet dræbt af en mand, der angreb folk med kniv i et indkøbscenter i den australske storby Sydney.

Det oplyser australsk politi lørdag.

Gerningsmanden, som er blevet dræbt af politiet, menes at have handlet på egen hånd, vurderes det ud fra foreløbige oplysninger.

Der vurderes ikke længere at være en trussel.

Politidirektør Karen Webb siger ifølge nyhedsbureauet AFP, at gerningsmanden menes at være en 40-år mand, som er kendt af politiet. Endnu er personen dog ikke formelt identificeret.

- Hvis det rent faktisk er den person, vi tror, det er. Så er det ikke en terrorhændelse, siger hun ifølge AFP.

Flere mennesker, heriblandt et spædbarn, blev bragt på hospitalet efter knivangrebet, oplyser ambulancetjenester ifølge nyhedsbureauet AFP.

Powered by Labrador CMS