Pludselig død af hjerteanfald
Li Keqiang stoppede som premierminister i marts, hvor Li Qiang erstattede ham
Kinas tidligere premierminister Li Keqiang er død.
Det skriver et kinesisk statsmedie ifølge Reuters.
Li Keqiang stoppede som premierminister i marts, hvor Li Qiang erstattede ham.
Pludseligt hjerteanfald
Li Keqiang døde af et pludseligt hjerteanfald i en alder af 68 år, skriver kinesisk statsmedie ifølge BBC.
I oktober blev Li Keqiang fjernet fra Kommunistpartiets topledelse.
Ved afslutningen af Kommunistpartiets kongres stod Li Keqiang og tre andre tidligere medlemmer af topleden ikke på listen over centralkomitéens medlemmer.
Tæt på pension
Det stod ikke umiddelbart klart, hvorfor han var blevet fjernet.
På det tidspunkt var Li Keqiang 67 år, og dermed et år fra partiets traditionelle pensionsalder på 68 år.
Hvis man ikke er på listen over medlemmer af centralkomitéen, kan man ikke få en vigtig post i den kinesiske regering.
Mest magtfulde
Forinden blev Li Keqiang anset som den mest magtfulde i den kinesiske regering efter den kinesiske præsident, Xi Jinping.
Den nuværende premierminister i Kina, Li Qiang, anses som en af Xi Jinpings mest betroede allierede.