- Jeg glæder mig til at se kampen
En række verdensberømte roligans overværede det danske herrelandshold i fodbold sejre over San Marino i Parken i København torsdag aften. Det skriver Her & Nu
Flere Hollywood-stjerner havde indfundet sig på lægterne, da det danske herrelandshold i fodbold mødte miniputlandet San Marino torsdag aften til vigtig EM-kvalifikationskamp.
Den prisvindende skuespiller Ted Danson, der er kendt fra seriesucceser som "Sams bar" og "The Good Place", var blandt de superstjerner, som havde iført sig rødt og hvidt og heppede på Kasper Hjulmands trup.
Det er blevet foreviget af flere fotografer, heriblandt fra Her & Nu.
-Glæder mig
- Det er min første fodboldkamp, som jeg glæder mig til at se med min familie.
- Vi har familie, der bor her, så jeg elsker Danmark, sagde Hollywood-stjernen ifølge ugebladet.
Ted Danson er gift med den lige så berømte Hollywood-skuespillerinde Mary Steenburgen, der vandt en Oscar for sin præstation i filmen "Melvin og Howard" i 1981 og derudover er kendt fra roller i "Tilbage til fremtiden" og "What's Eating Gilbert Grape".
Har købt hus i København
Fra sit første ægteskab med A Clockwork Orange-stjernen Malcolm McDowell har Mary Steenburgen sønnen Charlie McDowell, som er manuskriptforfatter og instruktør.
Han er gift med Emily in Paris-stjernen Lily Collins.
De - Lily Collins og Malcolm McDowell - købte tidligere på året hus i København.
Var også med i Parken
Og de havde også taget turen til Parken sammen med Ted Danson og Mary Steenburgen for at se landsholdet hive 4-0-sejren hjem over San Marino.
Det sydeuropæiske land, der er det femte mindste i verden, er det dårligst rangerede landshold på Fifas liste.