Udskyder af 'personlige årsager'

Den amerikanske skuespiller John Malkovich skal spille seriemorder i Aarhus til september i stedet for januar

Offentliggjort

Den amerikanske skuespiller John Malkovich udskyder sine forestillinger i Aarhus fra januar til september næste år.

Udskydelsen sker ifølge en pressemeddelelse fra Musikhuset i Aarhus af "personlige årsager".

Begge de planlagte forestillingerne rykker til 28. september.

Ud over de to udskudte forestillinger bliver der desuden sat billetter til salg til en ekstra forestilling 29. september.

De første

Folk, der har skrevet sig på ventelisten til forestillingen, vil være de første, der bliver tilbudt billetter.

Er der billetter i overskud, vil disse blive sat til salg den 28. september klokken 10.

Hollywood-stjernen John Malkovich skulle have optrådt i Aarhus til januar, men det er nu udskudt til næste efterår. (Arkivfoto)

Udsolgt på få minutter

John Malkovich skal optræde med musikteaterforestillingen "The Infernal Comedy - Confessions of a Serial Killer".

Forestillingen blev ifølge Musikhuset udsolgt på få minutter, da billetterne blev sat til salg.

I forestillingen spiller John Malkovich den østrigske seriemorder "Jack Unterweger". Ud over skuespilleren er også to sopraner og et klassisk ensemble med.

John Malkovich er blandt andet kendt fra film som "Being John Malkovich", "Con Air" og "Mus og mænd".

Powered by Labrador CMS