40 år: Her er Lise Baastrups yndlingsret

Tv, film, revy og underholdning. Skuespiller Lise Baastrup kan det hele. Men hun er også mor til to, og det vægter hun højt. Den 20. marts fylder hun 40 år

Offentliggjort

Lise Baastrup - Karriere og familieliv

Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2010, har Lise Baastrup gjort sig bemærket i både tv-serien 'Rita' og revyscenen, inklusive Cirkusrevyen.

Som mor til to døtre har Lise Baastrup oplevet en stor omvæltning i livet og har tilpasset sin karriere for at prioritere familielivet.

Aktuelt er Lise Baastrup i gang med indspilningen af DR-julekalenderen 'Tidsrejsen 2' og planlægger at fejre sin 40-års fødselsdag med nære og kære.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Der er gang i karrieren for skuespiller Lise Baastrup.

Hun har bevæget sig i revyverdenen, på film og i tv. Desuden har hun taget værtshatten på - senest ved årets uddeling af Robert Prisen.

Vigtigst af alt er dog hendes to døtre, fortæller hun - Elin på et år og Laura på fem år, som hun har sammen med sin ægtemand, Jacob Dahl.

Onsdag den 20. marts fylder Lise Baastrup 40 år.

- Det at blive forældre er så stor en omvæltning, at du ikke kan komme uden om, at det er det, der definerer dig resten af vejen, fordi du ikke kun er dig mere, siger hun.

Rita, revy og teater

Lise Baastrup er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2010.

Hun har blandt andet spillet med i tv-serien "Rita", hvor hendes rolle Hjørdis senere fik sin egen serie med samme navn.

På revyscenen har Lise Baastrup underholdt i tre sæsoner af Cirkusrevyen. I 2016 blev hun belønnet af Revy Danmark med Årets Talentpris

Selv fremhæver Lise Baastrup "Monster" på Det Kongelige Teater og "Misery" på Østerbro Teater, som teaterforestillinger hun er særlig stolt af.

- Det er nogle præstationer, hvor jeg klapper mig selv på skulderen, understreger hun.

Sidste år blev skuespilleren desuden tildelt æresprisen Teaterflisen på Frederiksberg Allé i København.

Med to børn derhjemme er det som en leg, når skuespiller Lise Baastrup tager på arbejde, fortæller hun. Den 20. marts fylder hun 40 år. (Arkivfoto).

En stor omvæltning

Rollen som forælder har været en stor omvæltning for skuespilleren, som har løftet foden en smule fra karrierespeederen.

- Jeg har været nødt til at prioritere anderledes. Man får ikke de år igen, hvor børnene er helt små, siger Lise Baastrup.

Hun vælger derfor at lave tv og film fremfor teater, som kræver, at hun står på scenen aften efter aften i flere måneder.

Når der er luft i kalenderen, bruger skuespilleren det til sin fordel. Hun holder sin krop i form, har flere bolde i luften og tænker kreative idéer.

Indspiller julekalender

Lise Baastrup indspiller til og med marts årets DR-julekalender "Tidsrejsen 2".

Den runde fødselsdag skal Lise Baastrup fejre med en god middag med sin mand ude i byen.

I weekenden er der planlagt en middag for en lille flok. På menuen håber hun at finde sin yndlings ret, hummerbisque.

Powered by Labrador CMS