Deler sød nyhed
Katrine Engberg skal giftes igen
Forfatteren Katrine Engberg skal giftes.
Det oplyser hun på Instagram.
Her deler hun et billede, hvor hun står med armen rundt om halsen på sin kæreste, Jakob Jensen, men på hendes ringfinger sidder en ring, og i billedteksten er der et hjerte og en ring som et tegn på, at parret har taget forholdet et skridt videre og nu er forlovede.
Og det vælter også ind med lykønskninger nede i kommentarfeltet.
- Åhr tillykke
Iværksætteren Le Gammeltoft reagerer blot med et hjerte.
Christiane Schaumburg-Müller senderr tre hjerter og skriver "Kæmpe tillykke".
Skuespiller Sofie Lassen-Kahlke skriver "Åhr tillykke" efterfulgt af et hjerte.
Forelsket før hun så ham
Katrine Engberg var tidligere gift med og har en søn sammen med Timm Vladimir.
Jakob Jensen blev hun forelsket i, før hun så ham, har hun selv fortalt.
Han kommenterede et digt, hun havde lagt på sin Instagramprofil, de begyndte at skrive sammen flere timer om dagen, og efter tre uger mødtes de og har ikke kigget sig tilbage siden.