Dennis Ritter savner ham virkelig

’Tour de France’-kommentatoren måtte klare sig uden 

Offentliggjort Sidst opdateret

Rolf Sørensen måtte på grund af hjerteproblemer melde fra som TV 2’s ekspertkommentator ved sommerens ’Tour de France’. 

Så der blev fundet afløsere til Dennis Ritter, der har haft Rolf Sørensen som fast makker i 20 år.

Dybe rødder

- Det var en kæmpe øjenåbner for mig, hvor afhængige vi er af hinanden og vores dybe rødder sammen, sagde den 52-årige ’Tour de France’-kommentator til Kendte.dk ved TV 2-optagelserne til ’De Største Øjeblikke’ i Operaen onsdag aften.

Dennis Ritter måtte i år undvære sin mangeårige makker Rolf Sørensen

Samarbejdet er svært at erstatte

- Det var ikke bare sådan lige at erstatte, selvom der intet var at udsætte på hans afløsere, lød det videre fra Dennis Ritter.

-Vi kommunikerer uden at tale – ved, hvad hinanden tænker – det er svært at erstatte, fortsatte han.

Ser frem til genforening

- Jo bedre man lærer hinanden at kende, desto bedre er samarbejdet. Det mærkede jeg mere, end jeg faktisk troede, erkendte Dennis Ritter, der kan se lys forude til næste store cykelløb.

- Han er heldigvis frisk igen, og jeg glæder mig til at genoptage samarbejdet til sommer, sagde han med et smil.

Kommende udfordringer

Dennis Ritter ser selvfølgelig frem til, at Jonas Vingegaard igen kommer i duel med Tadej Pogačar, der sidste år suverænt vandt ’Tour de France’. 

Den danske cykelsport-stjerne, der har vundet to år i træk, var desværre hæmmet af en skade før verdens hårdeste cykelløb fandt sted.

Så hans rival stak af med hele æren...

Powered by Labrador CMS