Det berørte hende dybt

Sarah Bro forbereder sig til OL i Paris efter en periode som podcastvært

Offentliggjort Sidst opdateret

Den tidligere elitesvømmer og OL-deltager Sarah Bro har i podcasten 'Øjeblikket' talt med flere danske atleter om deres karrierers mest betydningsfulde og udfordrende øjeblikke.

Det skriver Ekstra Bladet.

- Det rørte mig

- Jeg synes faktisk, at alle atleterne har gjort virkelig meget indtryk på mig. Den episode, hvor jeg blev mest rørt, var, da jeg snakkede med Lisa Gjessing, som fik amputeret noget af sin arm. Der var nogle meget store følelser om skam og skyld, der rørte mig rigtig meget, sagde den 28-årige podcastvært.

Nyt under opsejling

Da Nyheder.dk møder hende ved åbningsfesten for streamingtjenesten 'Max' torsdag på Hotel Villa i København, er der nyt under opsejling.

Del af mediedækningen

- Jeg er ved at færdiggøre min bachelor, og arbejder på forberedelserne til OL i Paris til sommer. Jeg skal være en del af dækningen af begivenheden, afslørede hun videre.

Hun deltog i festen for 'Max' sammen med kæresten André Tingberg.

- Vi har været sammen i 1½ år nu. Det går rigtigt godt, og vi flyttede sammen sidste år i november, lød det fra hende, der senest deltog i TV 2-realityserien 'Shaolin'.

Sarah Bro sidder bag mikrofonen 'Øjeblikket', som er en podcast fra Danske Spil i samarbejde med Heartbeats. Her er hun sammen med kæresten André Tingbjerg.
Powered by Labrador CMS