May og Mads fra 'Vild med Dans': Hun fik ham til at græde

Danseren blev taget på sengen

Offentliggjort Sidst opdateret

Mads Vad er sjældent blevet så rørt på sin fødselsdag som i tirsdags, hvor han rundede de 40 år.

Dansepartneren May Lifchitz, 29, havde nemlig sørget for en vild overraskelse ved ankomsten til parrets træning på Mastiff i København.

Overraskelsen på træningssalen

- Jeg tænkte, hun nok ville tage en pakke chokolade eller kage med, men da jeg ankom, så stod hele systuen og andre, og råbte 'surprise' med Dannebrog, afslørede fødselaren til Kendte.dk efter fredagens show.

- May havde fået flere af mine tidligere dansepartnere til at fremsende en videohilsen, som hun havde klippet sammen til visning på storskærm. Herefter holdt hun en tale, så jeg begyndte at græde, fortsatte Mads Vad berørt.

Måske sidste sæson

- Det var virkelig, virkelig sødt, og det betød ekstra meget, fordi det måske er min sidste sæson, sagde han med May i den flotteste dansekjole efter parrets optræden.

Designet af sin egen kjole

Den havde hun i øvrigt selv tegnet.

- Vi fik jo stumtjeneren som rekvisit, og så syntes jeg, det passede med kjolen inspireret af designeren John Galliano, forklarede May Lifchitz.

Og May kunne få kjolen ført ud i livet ved at spille pingpong med den dygtige systue tilknyttet dansekonkurrencen.

- Og i næste uge har jeg fået lov at bidrage med en af de tre kjoler, vi skal bruge fredag, afslørede hun.

May fik tårerne frem hos Mads.
Mads Vad og May Lifchitz i dans med rekvisit i fredags.
Powered by Labrador CMS