Jeanne Boel trækker stikket

Sønderborg Sommer Revy får ny ejere, og det bliver uden 'Pyrus'-skuespilleren

Offentliggjort

Når Sønderborg Sommer Revy Show afslutter sæsonen den 13. juli i år, markerer det også afslutningen for 'Pyrus'-skuespilleren Jeanne Boel og Klaus Kristensen, der har været ejere af revyen.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Syv dejlige år

- Vi har haft syv dejlige år hernede, men nu skal revyen videre, og vi skal videre, siger Jeanne Boel.

Revyparret har været en del af ejerkredsen siden 2017, og ene-ejere i 2020, men har besluttet at trække sig tilbage efter syv år ved roret.

Ny ejertrio

En ny ejertrio bestående af Jeff og Kim Ace Schjerlund samt Søren Scheibye vil overtage driften af Sønderborg Sommer Revy. 

Viderefører traditionen

Jeff Schjerlund har tidligere været en del af revyens hold, og han ser frem til at tage over og videreføre traditionen med sommerrevy i Sønderborg, som har været en tradition siden 1982.

Jeanne Boel trækker stikket.
Powered by Labrador CMS