Kan grine hele vejen til banken

Kate Bush scorer lige nu kassen på sit gamle hit 'Running Up That Hill'

Offentliggjort Sidst opdateret

Skulle den britiske sanger og musiker Kate Bush gå rundt med et smørret grin i disse dage, er der ikke noget at sige til det.

For efter hendes hit, 'Running Up That Hill', fra 1985 har fået nyt liv via den fjerde sæson af Netflix-serien 'Stranger Things', kan hun med rette grine hele vejen til banken.

Verdens mest spillede nummer 

I juni lå hittet nummer ét på Spotifys liste over verdens mest spillede numre gennem hele tre uger.

Og den slags bonner ud i royalty-indtægter.

Alene i perioden fra den 27. maj til den 23. juni indtjente nummeret 2,3 millioner dollar via streamingtjenesten til Kate Bush, oplyser datatjenesten Luminate til CBS Money Watch

Har ikke rørt en finger

Det svarer til godt 16,5 millioner danske kroner - og hun har ikke 'rørt en finger'.

Kate Bush har ikke selv kommenteret på den gigantiske indtjening, men i forbindelse med, at nummeret toppede Spotify-listen for tredje uge i træk, skrev hun på sin hjemmeside, at det hele var aldeles surrealistisk.

Den britiske sanger og musiker Kate Bush.
Den britiske sanger og musiker Kate Bush.
Powered by Labrador CMS