Luksusfælden: Fredagsslik og nips lænser kontoen

Mille betaler ikke af på sin gæld

Udgivet Opdateret

I aftenens udgave af Luksusfælden drager eksperterne til Odense, hvor Mille bor.

Mille er enlig mor til en dreng på snart 17 år.

Mille har været uden job i længere perioder, fordi hendes søn har haft udfordringer med at gå i skole, så hun har været hjemme med ham.

Det har betydet, at hun har lånt mange penge for at få hverdagen til at hænge sammen - penge, der nu er vokset til en massiv gæld, som hun ikke betaler til.

Drømmer om udlandet

Mille drømmer om at kunne invitere sin søn med på udlandsferie, det har hun nemlig aldrig kunnet, fordi der ikke har været råd.

Men da Luksusfældens eksperter, Sesilie Munk og Carsten Linnemann ser nærmere på Milles økonomi, viser det sig, at hun snildt har kunnet få råd til ferie. Hvert år.

Mille får syn for sagen, når Luksusfældens eksperter tirsdag aften sætter fokus på hendes økonomi.
Mille får syn for sagen, når Luksusfældens eksperter tirsdag aften sætter fokus på hendes økonomi.

For Milles hang til nips og sager til hjemmet løber op i mange tusinde kroner årligt og hangen til fredagsslik for flere hundrede kroner ugentligt dræner også kontoen.

Se med i Luksusfælden på TV3 i aften klokken 20.

Powered by Labrador CMS