Medie meldte ud om Uffes død to dage for tidligt

"Uffe er død", lød overskriften

Udgivet Opdateret

Fredag skete det, der ikke må ske for en avis. 

Og det var sågar Weekendavisen, der ellers anses for at være et meget grundigt og intellektuelt medie, det skete for. 

”Uffe er død” lød en overskrift således på Weekendavisen.dk, fredag.

Det skriver journalisten.dk, som er en hjemmeside for journalisternes fagblad. 

Det var politisk journalist på Weekendavisen Arne Hardis, der skrev nekrologen i løbet af ugen til papirudgaven af Weekendavisen.

Uffe Ellemann-Jensen er død. Han blev 80 år gammel.
Uffe Ellemann-Jensen er død. Han blev 80 år gammel.

Tog hjem fra Folkemødet

Det gjorde han fordi Jakob Ellemann-Jensen var taget hjem fra Folkemødet for at være sammen med sin alvorligt syge far.

Planen var at bringe nekrologen i avisen fredag, hvis Uffe Ellemann-Jensen døde inden weekenden.

”Men af tekniske grunde ligger den i systemet, og ved en fejl bliver den ikke pillet af. Derfor ryger den på nettet, og det er beklageligt,” siger Arne Hardis ifølge journalisten.dk.

Powered by Labrador CMS