Pengene vælter fortsat ind

Lars von Trier er en meget holden mand

Offentliggjort Sidst opdateret

Lars von Trier fortsætter med at tjene penge trods krig og krise.

Det fremgår af film- og TV-mandens nyeste årsregnskab i selskabet Element Film ApS.

Hele 3,6 millioner kroner lyder årets resultat på ifølge Ekstra Bladet, der har kigget regnskabet igennem.

Og det er efter, at Lars von Trier har udbetalt løn på 1,1 million kroner til sig selv.

Masser af millioner på kistebunden

Og den 66-årige von Trier kommer i hvert fald ikke til at mangle penge til julegaver, selv om alt er blevet dyrere det sidste års tid.

Egenkapitalen i Element Film ApS er nu på hele 49,3 millioner kroner, så filmmanden nu som en anden "Joakim von Trier" ville kunne tage bad i sine penge.

Lars von Trier slog for alvor igennem rent folkeligt med "Riget", og i efteråret kom så den længe ventede tredje sæson med "Riget Exodus"

Tidligere på året fortalte Lars von Trier åbent om, at han er blevet ramt af Parkinsons Sygdom.

Lars von Trier har næsten 50 millioner kroner på kistebunden.
Lars von Trier har næsten 50 millioner kroner på kistebunden.
Powered by Labrador CMS