Håndbold-stjerne mister sit ufødte barn 

- Vi er alle meget berørte af situationen og man mærker for alvor, at der er noget, der er vigtigere end håndbold

Offentliggjort

Trist Nyhed for Ikast Håndbold: Markéta Jerábková Mister Sit Ufødte Barn

Ikast Håndbold-stjernen Markéta Jerábková har oplevet en tragisk begivenhed, da hun har mistet sit ufødte barn. Klubben har udtrykt deres dybeste medfølelse og understreger, at der er ting, der er vigtigere end håndbold.

Jerábková, der kom til Ikast fra Vipers Kristiansand i 2023, har været en nøglefigur for holdet. Klubben beder om respekt for hendes privatliv i denne svære tid og har ingen yderligere kommentarer.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Ikast Håndbold-stjernen Markéta Jerábková har været ude siden årsskiftet på grund af en graviditet, men nu har den tjekkiske profil mistet sit ufødte barn.

Det skriver Ikast Håndbold på klubbens hjemmeside.

- Vi er alle meget berørte af situationen og man mærker for alvor, at der er noget, der er vigtigere end håndbold, siger Ikast-direktør Daniel Grønhøj.

Termin til sommer 

29-årige Jerábková havde termin til sommer.

- Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe Markéta i denne meget triste situation, og det er selvfølgelig umuligt at spå om, hvornår hun er tilbage på håndboldbanen igen.

Den tjekkiske bagspiller kom til Ikast på en treårig kontrakt i sommeren 2023 fra norske Vipers Kristiansand, som hun sæsonen forinden vandt Champions League med. Jerábková blev i den forbindelse kåret til Final 4-stævnets bedste spiller.

Stor profil i Ikast 

Hun har siden været en stor profil i Ikast og var i 2023/24-sæsonen holdets topscorer i Champions League. Jerábková blev desuden topscorer ved VM i 2023.

Ikast skriver, at klubben beder om ro omkring stjernen og har ikke yderligere kommentarer.

Markéta Jerábková kom til Ikast i 2023 og har siden været en stor profil. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS