Kæmper for at nå Det Hvide Hus

Den første, men ikke den sidste.

Sådan synes mantraet at være for Kamala Harris, vicepræsident og Demokraternes præsidentkandidat, som søndag den 20. oktober fylder 60 år.

Det gør hun bare to ugers tid før præsidentvalget i USA den 5. november.

Da hun i januar 2021 blev vicepræsident, var det som den første kvinde, første sorte, første af indisk herkomst og første af asiatisk herkomst.

Nu går hun efter at blive den første kvindelige præsident i USA's historie og dermed også den mest magtfulde kvinde i verden.

En mulighed, der opstod pludseligt, efter at præsident Joe Biden trak sig som kandidat i juli.

Med sig på sin mission har hun de ord, som hendes mor ofte sagde til hende, før moren døde i 2009.

- Kamala, du kan blive den første til at gøre mange ting. Sørg for, at du ikke bliver den sidste, lød morens råd, som Harris gentog i sin tale, da hun officielt blev vicepræsident.

Voksede op hos sin mor

Kamala Harris er vokset op i Oakland, der ligger tæt på San Francisco i Californien.

Opvæksten har præget hende både personligt og politisk.

Hun har en indisk mor og en jamaicansk far.

Men da hendes forældre gik fra hinanden, da Harris var fire år, voksede hun op hos sin mor.

Selv om moren var fra Indien, gjorde hun meget ud af at opdrage Harris med fokus på den sorte baggrund.

Moren arbejdede hårdt for at få tingene til at hænge sammen, fortæller Harris med stolthed, når hun i sin præsidentkampagne appellerer til arbejderklassen, som ifølge Harris trænger til et løft.

Mor var aktiv

Harris' mor var meget aktiv i de sortes kamp for borgerrettigheder i 1960'erne og 1970'erne. Harris har fortalt om, at hun gik med sin mor i protester for borgerrettigheder.

Tidlige oplevelser, som inspirerede hende til at bruge sit liv på at kæmpe imod uretfærdighed.

Det gjorde hun i mange år igennem sit virke som advokat, før hun trådte ind på den politiske scene.

Som anklager i Californien i 1990'erne fik hun et ry for sin hårdhed i sager om for eksempel bandevold og narkohandel. Hun steg i graderne og blev distriktsadvokat for San Francisco i 2004.

I 2010 blev hun som den første sorte og første kvinde valgt som justitsminister i Californien, hvor hun over to perioder var i spidsen for det største justitsministerium på delstatsniveau i USA.

Ville være kandidat i 2020

Den politiske karriere tog fart, da hun i 2017 blev valgt som senator i hjemstaten. Efter et par år erklærede Harris, at hun ville være Demokraternes præsidentkandidat ved valget i 2020.

Det slog fejl, og hun måtte nøjes med det måske næstbedste. Hun blev præsident Joe Bidens højre hånd.

Som vicepræsident har hun særligt råbt højt om kvinders rettigheder, især på spørgsmålet om abort. Et område, som også fylder meget i hendes præsidentkampagne.

Som præsidentkandidat fik hun hurtigt medvind og lukkede hullet til modkandidaten, Donald Trump, der ellers var ved at trække fra Biden.

Valget er helt tæt, så Harris får travlt med at føre kampagne både før og efter sin 60-års fødselsdag.

Hun har i ti år været gift med Douglas Emhoff. Hun er stedmor for hans to børn fra et tidligere ægteskab.