Fødselsdag: Få styr på traditionerne her

Har du helt styr på fødselsdags-traditionerne? Ellers så se med her:

Fødselsdag er en dag fuld af traditioner – men hvor stammer de fra og hvad synger man på dagen? Se mere i artiklen her.
Udgivet Opdateret

Fødselsdag er fest, farver, gaver og samvær med familie og venner.

Ifølge Wikipedia blev fødselsdags-traditionen bragt til Danmark af kongefamilien i 1600-tallet og spredte sig derefter til adelen. I begyndelsen af 1800-tallet blev den almindelig blandt borgerne som en anledning til at samle familien.

Før fødselsdags-traditionen kom til Danmark var det almindeligt at man fejrede navnedag – der ofte var forbundet med en katolsk helgen, som dagen havde navn efter. Men den tradition ophørte i forbindelse med reformationen i 1536, hvor Martin Luther brød med katolicismen.

Sådan skal den holdes

Ifølge Danmarks ukronede taks- og tone-dronnig, Emmarenze Henriette Margrethe Gad – i daglig tale blot Emma Gad – er der en hel del regler, skikke og forpligtigelser, man skal overholde – både som fødselar eller hvis man skulle være så heldig, at blive inviteret med til en fødselsdagsfest.

Forfatteren til etikette-bogen “Takt og Tone – Om Omgang med Mennesker”, der udkom i 1918, skriver Emma Gad ifølge emmagad.dk:

Fødselsdagen spiller, som rimeligt er, en Rolle Indenfor Hjemmets Vægge. Det er nemlig en Dag, hvor der er Grund til at sige de Ord, der bliver sagt altfor lidt, skønt de burde være lette at sige, og glæder Alle, de Ord, der rummer Kærlighed og Tak for hver lille Tjeneste og hvert kærligt. Ord paa alle Livets Graavejrsdage. Underligt saa sjældent de Ord siges mellem Mennesker, men den sære Skyhed der er for at udtale Følelser, den kan vige paa denne Dag, hvis bedste Gave er netop saadanne Ord.

Om Morgenen indtræffer der Fødselsdagskort fra Venner, der ikke har Lejlighed til at aflægge Besøg, medmindre der sendes Blomster, ligesom de fleste Besøgende medbringer Buketter. Besøg aflægges Kl. 3-5 og der trakteres da med Chokolade og Kager.

I Familier, hvis Liv ikke er indrettet paa at modtage Gæster om Dagen, tages der imod om Aftenen, og der drikkes da ogsaa ofte Chokolade og Kaffe.

Det virker dog ikke som om Emma Gad var synderligt begejstret for fødselsdage – og alt det postyr dagen medbringer:

Der gives Gaver ved Fødselsdage, men disse antager dog som oftest kun en større Form i de nærmeste Forhold f. Eks. fra Mand til Hustru og særlig fra Forældre til gifte Børn, hvor lidt Bistand kan gøres nødig.

Læg Mærke til, at man ved Lykønskninger til Dame-Fødselsdage ikke dvæler ved Alderen, naar den ligger mellem atten og halvfjers, ved hvilke Fødselsdage Stoltheden over at blive et Aar ældre sædvanligvis findes. Man sender hurtigst muligt efter Fødselsdagen et Kort med et Par venlige Ord til Tak for al udvist Opmærksomhed til dem, der har sendt Hilsen eller Gaver. Jo hurtigere man gør det, jo nemmere er det.

Den om sig gribende Trang til Fest har overført Jubilæumstanken ogsaa paa Fødselsdage, idet baade 50, 60 og 70 ikke at tale om 75 eller alle følgende Numre delelige med 5 efterhaanden giver Anledning til stadig stigende Hyldest, der ikke behøver at staa i Forhold til den Paagældendes Betydning. Som ved al anden Skik og Brug er der ikke andet for end at konstatere det og slaa Følge. Det skal dog fastslaas, at Festfiguren selv kan bidrage en Del til at holde disse ustanselig tilbagevendende Festligheder lidt indenfor Rimelighedens Grænser dels af Beskedenhed, dels af Tanken om, at de er til ikke ringe Gene og Bekostning for Omgivelserne.

Årsdag, fest og så ham den onde

Den Danske Ordbog beskriver ordet “fødselsdag” som årsdagen for en persons fødsel og samtidig dagen hvor man har en sammenkomst eller fest for at fejre fødselaren.

Men der er også en ekstra forklaring om det, der egentlig burde være en glædes dag. Den kan nemlig også være ubehagelig.

For specielt, når man går en del år tilbage, så var der én person, der åbenbart havde fødselsdag hele to gange årligt. Det var selveste Fanden.

Fandens fødselsdag var fastsat som tidspunkt for betaling af terminsydelse på huslån. Det var specielt den 11. juni og den 11. december, hvor der var terminsdage og dermed blev familiernes økonomi drænet netop disse to datoer.

Fødselsdags-sange du bør kende

Der er forskellige traditioner for, hvilke fødselsdagssange, der synges for fødselaren. Her er tre fødselsdagssange, du bør kende:

Ole har fødselsdag:

“Ole har fødselsdag
Ole har fødselsdag og det har han jo og det er idag
Ole har fødselsdag og det har han jo idag.
Og hør nu her, hvordan vi alle synge vil
Og hør nu her, hvordan vi synge vil:
Tra la la la la la la la, tra la la la la la la la
tra la la la la la la la, tra la la la la la.

Ole har fødselsdag og det har han jo og det er idag
Ole har fødselsdag og det har han jo idag.
Og hør nu her, hvordan vi alle klappe vil
Og hør nu her, hvordan vi klappe vil:
Tra la la la la la la la, tra la la la la la la la
tra la la la la la la la, tra la la la la la.

Ole har fødselsdag og det har han jo og det er idag
Ole har fødselsdag og det har han jo idag.
Og hør nu her, hvordan vi alle tromme vil
Og hør nu her, hvordan vi tromme vil:
Tra la la la la la la la, tra la la la la la la la
tra la la la la la la la, tra la la la la la.

Ole har fødselsdag og det har han jo og det er idag
Ole har fødselsdag og det har han jo idag.
Og hør nu her, hvordan vi alle trutte vil
Og hør nu her, hvordan vi trutte vil:
Tra la la la la la la la, tra la la la la la la la
tra la la la la la la la, tra la la la la la.

Ole har fødselsdag og det har han jo og det er idag
Ole har fødselsdag og det har han jo idag.
Og hør nu her, et højt hurra vi råbe vil
Og hør nu her, hvordan vi råbe vil:
Hurra hurra hurra hurra, hurra hurra hurra hurra
hurra hurra hurra hurra, hurra hurra hurra.”

I dag er det Oles fødselsdag:

“I dag er det Oles fødselsdag!
Hurra! Hurra! Hurra!
Han sikkert sig en gave får,
som han har ønsket sig i år,
og dejlig chokolade med kager til.

Hvor smiler han, hvor er han glad.
Hurra! Hurra! Hurra!
Men denne dag er også rar,
for hjemme venter mor og far
med dejlig chokolade med kager til.

Og når han hjem fra skolen går.
Hurra! Hurra! Hurra!
Så skal han hjem og holde fest,
og hvem der kommer med som gæst,
får dejlig chokolade med kager til.

Til slut vi råber højt i kor.
Hurra! Hurra! Hurra!
Gid Ole længe leve må
og sine ønsker opfyldt få –
og dejlig chokolade med kager til.”

Happy Birthday to You:

“Happy Birthday to You
Happy Birthday to You
Happy Birthday Dear Anna (brug navnet på fødselaren)
Happy Birthday to You.

How old are you now?
How old are you now?
How old are you now?
How old are you now?”

….vidste du at

Når dronning Margrethe 2. har fødselsdag – den 16 april – så fejres det i København så de færreste er i tvivl.

Busserne i Storkøbenhavn kører nemlig rundt med små blafrende flag og guldæblerne springer fra Caritas-springvandet, der er bygget over Caritasbrønden på Gammeltorv ved Strøget. Caritas Springvandet er Københavns ældste springvand bygget i 1608 og regnes for et af Københavns fineste mindesmærker fra renæssancen.

Derfor er det også kun ved ganske særlige lejligheder – som når dronning Margrethe af Danmark har fødselsdag, at guldæblerne bliver taget i brug. Faktisk sker det kun fire gange om året. De tre andre gange er ved prins Henriks fødselsdag den 11. juni, ved kronprins Frederiks fødselsdag, den 26. maj, samt når vi hvert år den 5. juni fejrer Grundlovsdag.

Kendte fødselarer

Januar:

3. januar: Mel Gibson

5. januar: Robert Duvall

5. januar: Diane Keaton

8. januar: Prinsesse Josephine og prins Vincent

8. januar: Elvis Presley

10. januar: Rod Stewart

11. januar: Ghita Nørby

12. januar: Jørn Hjorting

12. januar: Prins Gustav

13. januar: Orlando Bloom

14. januar: Mads Langer

16. januar: Nicklas Bendtner

17. januar: Thomas Evers Poulsen

18. januar: Bjarne Henriksen

19. januar: Dolly Parton

20. januar: Dronning Mathilde

21. januar: Prinsesse Ingrid Alexandra

22. januar: Amin Jensen

23. januar: Prinsesse Caroline

24. januar: Prinsesse Athena

25. januar: Martin Brygmann

25. januar: Fyrstinde Charlene

26. januar: Christiane Schaumburg-Müller

27. januar: Povl Dissing

28. januar: Simone Egeriis

29. januar: Oprah Winfrey

30. januar: Phil Collins

30. januar: Kong Felipe

31. januar: Prinsesse Beatrix (eks-dronning)

Februar:

1. februar: Prinsesse Stéphanie af Monaco

1. februar: Lisa Marie Presley

2. februar: Hansi Hinterseer

4. februar: Jonatan Spang

5. februar: Kronprinsesse Mary

6. februar: Prinsesse Marie

7. februar: Ashton Kutcher

11. februar: Jennifer Aniston

17. februar: Grev Ingolf

20. februar: Kurt Cobain

20. februar: Prinsesse Leonore

22. februar: Steve Irwin

23. februar: Prinsesse Estelle

24. februar: Keld Heick

25. februar: Andreas Bo

26. februar: Fats Domino

Marts:

2. marts: Prins Oscar

3. marts: Bodil Jørgensen

4. marts: Shakin’ Stevens

7. marts: Erik Clausen

8. marts: Finn Nørbygaard

12. marts: Ole Thestrup

14. marts: Fyrst Albert

21. marts: Prinsesse Claire af Luxembourg

22. marts: Storhertuginde Maria Teresa

23. marts: Prinsesse Eugenie

27. marts: Quentin Tarantino

28. marts: Dronning Ingrid

31. marts: Linse Kessler

April:

2. april: Prinsesse Maha Chakri Sirindhorn

4. april: Villy Søvndal

16. april: Dronning Margrethe

Maj:

12. maj: Cecilie Frøkjær

26. maj: Kronprins Frederik

Juni:

7. juni: Prins Joachim

11. juni: Prins Henrik

Juli:

3. juli: Tom Cruise

August:

31. august: Hanne Boel

September:

3. september: Charlie Sheen

Oktober:

23. oktober: Kim Larsen

November:

4. november: Martin Buch

7. november: Anne Gadegaard

8. november: Remee

9. november: Bille August

11. november: Leonardo DiCaprio

12. november: Annette Heick

13. november: Søs Egelind

14. november: Prins Charles

15. november: Ulf Pilgaard

16. november: Claudia Rex

16. november: Vicki Berlin

17. november: Susse Wold

18. november: Kim Wilde

20. november: Prinsesse Alexandra af Sayn-Wittgenstein-Berleburg

21. november: Anne-Grethe Bjarup Riis

22. november: Sidse Babett Knudsen

23. november: Kamilla Rytter Juhl

25. november: Henrik Koefoed

27. november: Thomas Bo Larsen

30. november: Medina

December:

1. december: Jarl Friis-Mikkelsen

2. december: David Owe

3. december: Prins Sverre Magnus

3. december: Julianne Moore

4. december: Helge Engelbrecht

6. december: Prinsesse Sofia

7. december: Bent Fabricius-Bjerre

8. december: Line Baun Danielsen

9. december: Morten Grunwald

11. december: Bubber

13. december: Jens Jørn Spottag

13. december: Taylor Swift

14. december: Helle Thorning-Schmidt

15. december: Allan Simonsen

16. december: Jette Torp

17. december: Peter A.G. Nielsen

18. december: Steven Spielberg

19. december: Sebastian

20. december: Thomas Mygind

21. december: Kiefer Sutherland

22. december: Laura Drasbæk

23. december: Dronning Silvia

24. december: Thure Lindhardt

26. december: Lars Ulrich

29. december: Kurt Ravn

30. december: Jeanette Ottesen

31. december: Anthony Hopkins

Powered by Labrador CMS